torsdag den 12. oktober 2017

Svøm med dem som drukner

Lars Mytting: Svøm med dem som drukner, på dansk i 2015.
Edvard Hirifjell er vokset op hos sine bedsteforældre i en bygd i Norge. Hans forældre døde i en ulykke, da han var 3 år gammel, og han husker dem ikke særlig godt.
Da begge bedsteforældrene er væk, finder Edvard breve og dokumenter, der fortæller en noget anderledes historie, end den Bedstefar havde fortalt.
Blandt andet døde bedstefars bror Einar ikke under krigen, men langt senere, og Edvard arver hans hus i Skotland.
Der er mange sandheder, der kommer frem, og Edvard dykker ned i familiens fortid.
En super velskrevet og velfortalt roman. Fortiden hænger uløseligt sammen med nutiden, det betyder noget, hvor man kommer fra, og rigdom er ikke det vigtigste i livet...

Ingen kommentarer: