tirsdag den 8. marts 2016

En mørkere himmel

"En mørkere himmel", Mari Jungstedt og Ruben Eliassen, 2016, e-bog.
En krimi der foregår på Gran Canaria.
Sara Moberg er journalist og redaktør på en skandinavisk avis på Gran Canaria.
Hun har et godt samarbejde med kriminalkommisæren Diego Quintana, der til gengæld har et godt øje til hende - hun lytter til politiradioen, og kontakter derefter Quintana, der gerne deler oplysninger med hende.
I starten af bogen bliver en kvinde dræbt, læseren "ser" det ske, men hvem morderen er, og hvad motivet er, det trævles ganske langsomt og elegant op i de dejligt korte kapitler.
Der er tilbageblik i historien, hvor baggrunden for forbrydelserne bliver klarlagt.
Det er troværdige personer, en god historie, og jeg har endnu ikke læst en krimi af Jungstedt, der ikke var godt skrevet.

Ingen kommentarer: