fredag den 2. oktober 2015

På den anden side

"På den anden side", Audrey Niffenegger, 2009 (på dansk 2010).
Titlen refererer til livet efter døden, men måske også som - "på den ene side er det jo meget fint, men på den anden side ...."
Robert og Elspeth elsker hinanden. Elspeth dør af kræft, og Robert sørger længe og inderligt.
Inden hun dør, skriver hun et testamente, hvor hun efterlader sin lejlighed med indbo til sine niecer, tvillingerne Julia og Valentina. De har aldrig mødt deres moster, og tager imod arven, som er betinget af, at de flytter hjemmefra - USA - og skal bo mindst 1 år i lejligheden i London, før de har lov til eventuelt at sælge den.
Lejligheden ligger i et hus, hvor Robert har lejligheden nedenunder tvillingernes, og overboen er Martin, som lider af tvangshandlinger, OCD.
Det er en fantastisk bog! Den er fyldt med overtro, særprægede personligheder, kærlighed for altid (før og efter dette liv) og om tvillinger, der er så ens og alligevel så forskellige.
Det var nr. 2 bog, jeg lånte efter bibliotekets ´Vi anbefaler`-side som bare var super!

Ingen kommentarer: